Drift
Somrens foretagsomhed – alt det vi skulle nå – i takt med stauderne, der afløser hinanden, græsset, der gror alt for højt, før vi slår det, andefugle og spurvefugle, der opdrætter kuld på kuld, sommervækster, der gennemlever deres kurver påny, insekters flittige svirren, træer, der sætter blomst og danner frøstande og kaster deres kim til næste livscyklus – og altid lyden af det bølgende vand, der kaster lyset i alle retninger og lader sig kløve af fisk og fugl og båd og står spættet tilbage med mønstre printet af kølvandsstriber.
Vi er i alle årstider – årene lægger sig lag på lag i vores hud, der afgrænser os op mod verden. Kalenderen vender sine blade, mens træerne drysser deres velsignelser som næring over jorden. Denne raslen, når vi går igennem høstens skove, veje, stier, stenter, trapper, søens bredder, havets sand og strandens milde gaver.
Vi er godt på vej med nye resultater lagt i rammer under tiden til den næste pause, der er planer, vi skal overholde, nedslag i forløbet, hvor vi endnu sætter blomst og planter frø, der spirer i det nye år, hvor vi runder flere milepæle, bygger fundamenter, rejser huse, skabt af tanker, teorier, kreativitet og drømme, som med tiden bliver til faste mursten, træ, metal og puds.
Den faste form i materien kommer først endeligt på plads, når vi taler hjertets sprog.