Pensionisttid
90 dage – der er gået 3 måneder af mit sidste arbejdsår. Der er uanede måder at bruge sin pensionisttid på. Min liste over ønsker og gøremål vokser dag for dag, jeg kommer aldrig til at kede mig!
Men vi skal passe på vores tid, for den kan forsvinde langt hurtigere end penge! Alle vores omgivelser har idéer til, hvad vi skal bruge den til – når bare vi vender ryggen til et øjeblik, vupti, så er vi fanget i ét eller andet net – vi skal gøre nytte, vi skal være frivillige, vi skal passe kvarterets hunde, vi skal passe børn, vi skal hjælpe i butikker, støtte godgørende formål, samle penge ind til alting, rejse rundt og besøge folk – for nu har vi jo tid, skønt ikke råd, vi skal rydde op, vi skal hjælpe andre med at flytte og gøre rent og gå i byen og følge med nogen til kurser på aftenskole eller til fritidssysler, vi skal sy og strikke – og måske knytte og hækle, vi skal reparere alt det tøj, der står i kø, og vi skal passe vores motion – nu hvor vi har tid, skal vi rigtig være sunde og pleje vores krop og pleje hus og have og og og …
Den største luxus, jeg kan tænke mig, er tid! Tid til mig selv og mine ønsker. Tid til alt det, der netop står i kø – alt det, jeg har måttet lægge hen, alle de bøger, jeg vil læse, alt det jeg vil skrive, alt det, jeg vil nyde at gøre i min egen slowmotion – mens jeg måske lytter til en lydbog, eller nærmer mig et musikinstrument og begynder at synge de gamle sange, gennemgår de gamle papirer og finder skatte i mit skatkammer, på min kistebund – skatte af den slags, der hører under pengeløse herlighedsværdier.
Det første og vigtigste, jeg vil udrette, er at fjerne alle byrder fra mine skuldre, indlede en afstressningsproces, løsrivelse fra faste rammer, oprydning på min skude – og nyde sidegevinsten – oprydningen indenbords! Jeg vil sove, så længe jeg orker, indtil min krop og min sjæl finder sin egen rytme og vågner af sig selv. Jeg vil åbne for sanserne og lade kroppen tale for sig selv, mærke efter og efterkomme ønsker.
Jeg vil bestemt også gerne hjælpe verden, være sammen med mine venner, gøre sjove og festlige ting, alene og sammen, fejre alting og følge med i kulturen omkring mig. Tænke dybt over livet, gøre mit til at fremme de værdier, jeg sætter pris på i vores samfund – i vores verdenssamfund.
Sjælen skal have tid til at ankomme, smelte sammen med os, og forvandle os til hele pensionister!