Udgivet den

Sidste Arbejdsår – Dag 42 – Lyset

Lyset

Vi sidder i toget, vi har samme formål – at komme afsted, som regel på arbejde. Vi rumler med toget, borer os igennem morgenstunden, vugges i dvale, falder i hvile, og masken triller af, øjnene glipper, vi er på randen til søvnen, i det ingenmandsland, der er imellem nuet og det ubevidste, vi er i samme kupé, vi er på vej i den samme retning, og vi overgiver os til dybet, kroppen noget nær følelsesløs, denne vidunderlige fornemmelse, at vi svæver uden for kroppen, vi er langt borte, ansigtet er faldet ud af sine folder – det er blevet transparent, og vi kan læses helt ind i sjælen.

At gå på opdagelse i et ansigt, hvis ejer svæver uden for kroppen. At få lov at få et glimt af sjælen, ane hvor den kommer fra, dens vej igennem kosmos, skue lidt af al den skønhed, som den bærer i sig, mens vi selv rutsjer ud ad en lysstråle og fornemmer hvor forunderligt stor en verden vi befinder os i, og kun modvilligt trækker os tilbage imod midten af det nye nu, hvor vi skal vågne op og blive atter menneske med hud og hår, der har en tidsplan og et punkt på linjen, vi skal af.

Lyset følger os, hvor end vi går, vi putter det i lommen, hvor det venter os, når vi skal hjem.

Udgivet den

Sidste Arbejdsår – Dag 27 – Kosmopolit

Kosmopolit

At tilhøre en gruppe og låne dens tryghed. At være med i en gruppe i et samvær om en bestemt hobby. At deltage i et fællesskab omkring et fagligt emne. At være med i et forældre netværk omkring børnenes skole. At være med i byrådet. At få en bestemt rolle i vejlauget. At være på rejse med en gruppe. At kalde til fest i familiegruppen. At spille basun i et stort orkester. At være frivillig på et museum. At være medlem af en forening.

At finde sin plads i et samvær, på en arbejdsplads, i et samfund. At spille en rolle, at gøre nytte, at gavne et fællesskab. At gøre en forskel. At arbejde for at gøre verden til et bedre sted at være. I det små og i det store. På alle planer.

At indgå i en bevægelse henimod noget, en proces, en forandring, en frigørelse og en ny forankring, få et nyt syn på livet, komme til et nyt udsigtspunkt, hvor noget forsvinder og nyt dukker op. At gå igennem et filter, at få renset sindet, at kunne lægge brillerne væk. At få øje på solen, blive badet i lyset, opdage, at vi er til, at verden er ny, at forundres over, hvad vi før slet ikke så, at se verden fuld af farver – og uden grænser.

At være del af det store fællesskab.

At møde et nyt lille barn – og få en ny chance i livet. At komme fri af alle fordomme, for et nyt lille barn ejer nuet og ikke fortiden.

Det norske TV program “Naturen vender tilbage” – det første af 4 programmer – indledes med disse ord:

“I begyndelsen var der ikke noget skel. Menneske og natur var ét, vi var vilde”.