Identitet
Solen i et stykke lav. Nu hvor vi runder hjørnet til efteråret, er det værd at bevare solen i indret, så vi kan stråle helt hen til næste forår. Skinne på hinanden, lyse op omkring os og dele ud af vores menneskevarme.
Med andre ord, være en sol i vores individualitet, en solstråle i vores sociale relationer og en kakkelovn af menneskevarme for alle vores omgivelser.
Identitet som individ, identitet i gruppen, identitet i globalt perspektiv. At hente betydning ud af sin rolle – og kalde den identitet. At tillægge os betydning for at skelne os fra alle andre. At tillægge os betydning for at få fornemmelse af, hvem vi er, hvad vi kan og hvad vi ønsker os. En løbende vedligeholdelse, udvidelse og udvikling af vores identitet.
At lægge sin identitet i noget. At få betydning og opbygge identitet igennem arbejdet, igennem boligen, igennem ferier og rejser. At bringe sin identitet med sig, hvor man står og går. Også når man flygter?
Hvor bliver identiteten af, når man flygter? Havde man overhovedet én, før man blev flygtning? Bliver identiteten ladt tilbage i et krigshærget land, et orkanknust ørige, et udtørret øde? Kommer den med noget af vejen, indtil det viser sig, at man ikke kan få ophold noget sted og bliver sendt tilbage, hvor man kom fra?
Verden har oplevet mange folkevandringer, der har bragt musik, litteratur og anden kultur med sig og beriget de områder, de nåede frem til. De nye folk gled ind i de små samfund med de evner, de kunne bidrage med og skænkede dem kolorit på deres historie.
Flygtningestrømmene i vor tid er voldsomme og kan kun tackles, når vi globalt står sammen om at hjælpe hinanden. Det er ikke isolerede problemer for enkelte lande, det er et globalt socialt ansvarsområde. Man glemmer, at de flygtende ikke er kriminelle, men blot i livsfare…
Det er en gave, når dine følelser går foran dig gennem livet.
Da lærer du at elske, før du vurderer, dømmer og kasserer…
