Udgivet den

Sidste Arbejdsår – Dag 2 – Tidløs

Tidløs

At flyve fri. Forsvinde ind i naturens levende nu. De første røde høstfarver i en trækrone – allerede!

At oprette en blog. – Det gik forbavsende godt med køb af domænenavn og webhotel og installation af programmet, hvori jeg styrer min blog. Der er dog mange begreber at fare vild i for novicer som mig, der ikke har prøvet det før.

Domænenavnet bestyres af én instans, webhotellet (serverplads) købes hos en anden instans, og programmet kommer fra en helt tredie instans, så vi ender med i alt fald 3 sæt loginoplysninger – med brugernavn og adgangskode.

På den måde kan vi endnu opleve at være jomfrueligt nye, skønt vi nærmer os pensionsalderen!

Er det os der går, og tiden der står stille? – Er tiden det store himmelrum – og planeterne med deres rotation om sig selv og deres kredsløb om hinanden – er det dem, der inddeler rummet i timer, minutter og sekunder, så at vi tror, at tiden går?

At række ud i rummet – og nå hinanden.

Udgivet den

Sidste Arbejdsår – Dag 1 – Mening

Mening

At savne et kært menneske, som døde for mange år siden – at dette menneske stadig dukker op i drømmene, bestandig i nye omgivelser, i skiftende scener – det må kaldes trofasthed. En kær hilsen på den første dag i mit sidste arbejdsår.

Store jobsøgningsdag. De fleste familier må have mødt arbejdsløsheden. Engang vakte den forargelse, senere blev den et traume for den, der blev ramt.

Engang i 90’erne lød det i et radioprogram, at man ligefrem kalkulerede med en vis mængde arbejdsløse – for at samfundets hjul kunne køre rundt. Den forstod jeg ikke.

Vores samfund er en stor organisme med mange kredsløb – som i en menneskekrop. Der er mange systemer, der skal fungere og arbejde sammen. De bestyres af levende mennesker – som små celler og atomer i den store helhed. Det gør en stor forskel, om man møder et system eller et rigtigt levende menneske.

Den, som er ramt af sygdom – den, som er ramt af arbejdsløshed – den, som er ramt af andre ulykker – er ligesom barnet i en familie, der gennemgår en vanskelig tid – der er ikke noget man hellere vil end at være med til at løse opgaven, lindre, hjælpe, føle sig nyttig. At få en rolle, udføre noget meningsfyldt – det vil holde modet oppe, styrke selvtilliden og åbne porten til fremtiden.

Når vi udfører en handling – hvad enten vi ønsker det eller ej – som ikke er i overensstemmelse med hjertet, så vil kroppen protestere.

Hvor du end går – så husk:

Du går på himlens gulv!