Flydende Nu
En verden af soltørrede lersten i smagen af hummus, diskret hvidløg og spidskommen. En vid udsigt over et stort småbakket afsvedet terræn set fra plateauet halvvejs oppe ad bjerget, hvis tinder rækker ind i skydækket, når regnen en sjælden gang kommer.
Fra alle tider mødes vi i det flydende nu. Igennem alle tider kender jeg dig, læser om dit liv, møder din håndskrift, ser et sort-hvidt foto af dig. Til alle tider får jeg dine vidnesbyrd og dine klare tanker, dine sorger, din fortvivlelse. Jeg ser i dine øjne, hører dine skrig, din latter, og jeg mindes vore sekler sammen. Vi har set den samme måne, drukket af det samme vand, vandret på den samme jord.
Synke hen i glemsel og gå i dvaletilstand, blive et stykke drivtømmer på tidens hav. Træde i eksistens og trække sig tilbage som tidevandet mod en kyst. Danne årringe i træets stamme, skrive dit navn i barken med mit hjerteblod.
Vi har hver vores virkelighed,
og hver vores sandhed.
Men der findes kun én evighed.