Udgivet den

Sidste Arbejdsår – Dag 20 – Væren

Væren

At være – at være til – være midt i det hele – midt i sig selv – en væring – et rum at være i – et værelse.

Engang sad jeg i togkupé med en lille flok børnehavebørn og deres pædagoger. Vi kørte mellem Hellerup og Østerport, der blev mere og mere himmel at se på. En flyvemaskine fløj hen over himlen, og de talte om det store himmelrum. Et af børnene spurgte om noget og sluttede med … univærelset… Pædagogen ville svare, men havde svært ved at bevare fatningen, hun begyndte at forklare – at himlen er ikke et værelse, men alligevel et rum… Jo mere hun forklarede, jo mere klukkede hun af latter. – Ja, lad det bare blive ved det – univærelset – at være til i univærelset!

Evighed er
at være til i nuet

Udgivet den

Sidste Arbejdsår – Dag 2 – Tidløs

Tidløs

At flyve fri. Forsvinde ind i naturens levende nu. De første røde høstfarver i en trækrone – allerede!

At oprette en blog. – Det gik forbavsende godt med køb af domænenavn og webhotel og installation af programmet, hvori jeg styrer min blog. Der er dog mange begreber at fare vild i for novicer som mig, der ikke har prøvet det før.

Domænenavnet bestyres af én instans, webhotellet (serverplads) købes hos en anden instans, og programmet kommer fra en helt tredie instans, så vi ender med i alt fald 3 sæt loginoplysninger – med brugernavn og adgangskode.

På den måde kan vi endnu opleve at være jomfrueligt nye, skønt vi nærmer os pensionsalderen!

Er det os der går, og tiden der står stille? – Er tiden det store himmelrum – og planeterne med deres rotation om sig selv og deres kredsløb om hinanden – er det dem, der inddeler rummet i timer, minutter og sekunder, så at vi tror, at tiden går?

At række ud i rummet – og nå hinanden.