Sidste Arbejdsår – Dag 79 – Helgener og Helgeninder

Helgener og Helgeninder

Blåbær i november. En sen kold aftens nydelse. Sjalet over skuldrene. Blodsukkeret tårnhøjt – selvom jeg ikke har spist meget til aften, selvom jeg har taget fuldt det antal enheder, som min App på mobilen foreskrev. Hvis min insulin ikke virker, så har jeg ikke en chance for at opdage det. For jeg ved ikke nok og har ingen at spørge. Sådan kan man føle det, når man har diabetes og lever alene. – Og jeg er ikke den eneste i verden, der oplever det. Men jeg ved, at der er mange bestræbelser i gang for at forbedre mulighederne for kontakt, for at yde hjælp til at man selv kan styre sin behandling i dagligdagen og for at man med solid viden kan blive bedre rustet til det.

Meget passende, at det netop er Allehelgenernes aften. Lad os fejre dem alle – og håbe på, at de fra deres himmelske skjul kan sende støtte og opbakning til værdigt trængende.

Min kilde til oplysningerne, jeg har bragt her om forskelle på Halloween, Allehelgens Aften og Allesjæles Aften er at finde på dette link: https://www.kristendom.dk/allehelgen-og-halloween/hvad-er-forskellen-mellem-allehelgen-og-halloween. (Hvis ikke linket virker, så skriv www.kristendom.dk i adressefeltet og søg på emnet).

Mine små naturcollager, som jeg her skænker til mine læsere, skal være til glæde for jer til privat brug. Jeg skal huske at sige, at de er ikke egnet og ikke ment til kommercielt brug. Jeg håber, de skal vække begejstring for denne evigt foranderlige natur – ufatteligt, at der af en tilsyneladende ensartet masse af efterårsblade gennem flere måneder stadig kan findes dybt forskellige former, farver, småansigter, sammensætninger. Farverne bliver bestandig dybere og mere fortættede – det ser ud til, at de næste uger bliver forholdsvis tørre, så at bladsæsonen varer endnu længere.

Der findes også dage, der stemmer os i mol – men vi synger alligevel.

Sidste Arbejdsår – Dag 39 – Hukommelse

Hukommelse

Når det rimer, så passer det. – Et af alle de udtryk, jeg er vokset op med. At rime for at huske. Huskeregler. Vi må spille bold med begreberne for at lære dem at kende, for selv at tage dem i brug. Vi må på en eller anden måde angribe det, vi skal huske, gøre noget ved det, ændre på det – uden at der forsvinder noget af det. Det kalder på geniet i os!

Rim og remser. Den gamle folkesanger huskede kilometervis af vers, fordi de var inddelt i rytmer og mønstre, der gik igen. Der var omkvæd, der gentog sig med bestemte mellemrum, og der var bestemte linier i versene, der endte med ord, der rimede på hinanden. På den måde kunne man få fortalt nyheder fra land til land og fra by til by. Rimesmede kunne føje nye vers til, efterhånden som nyhederne hobede sig op, mens andre nyheder gled ud og blev glemt.

Mnemo er græsk, det kommer af mneme og betyder hukommelse – vedrørende hukommelsen. Mnemoteknik er husketeknik, systematisk hjælp til at huske.

Vi kan memorere noget ved at lægge det i rækkefølge eller tildele det en farve eller en form, en figur. Et langt nummer kan vi inddele i mindre enheder og give dem en særlig betydning hver især. Vi kan forenkle det, og vi kan koble det med associationer – koble det sammen med noget, der giver mening for netop os.

Et telefonnummer med 8 cifre kan vi “bide” over i mindre dele, så der faktisk bliver færre informationer at huske. Oftest bliver det delt i 4 tal i stedet for de 8 cifre. Men det kan også deles i fx 3 og 3 og 2.

Associationer kan være visuelle – når vi sætter billeder på – eller auditive – når vi husker det på rytmen eller rimet – eller kognitive – tænkte sammenhænge, når det ikke er knyttet til vore sanser. Formålet er at finde nemmere måder at huske noget på – gøre det morsomt eller farverigt, få dele af det til at spille sammen, så man måske får en helt tredie betydning ud af det.

Det kan også hjælpe at påvirke flere sanser på en gang – at være bevidst og se på, hvad man gør – og samtidig sige det højt – så har vi to muligheder for at huske det. Det er også et redskab i undervisning – at man fortæller noget på flere måder – fx at tegne eller skrive stikord på tavlen, samtidig med at man siger noget.

Der var det gamle trick med at binde en sløjfe om fingeren – så vidste man, der var noget, man skulle huske – men hvordan mon man holdt rede på hvad det var?