Udgivet den

Sidste Arbejdsår – Dag 77 – Maskespil

Maskespil

At tage maske på – og blive en anden – side af sig selv. Udtrykke noget, man ikke vidste, man havde i sig. Egenskaber, der ikke før har været fremme. Blive overrasket. Positivt.

Pludselig melde sig til akvarel. Eller blive optaget i et kor. Hente skjulte talenter frem. Åbenbare små – eller store – kunstneriske årer. Eller pludselig klare en situation og få kræfter som en bjørn. Blive opfyldt af en ro og balance, man ikke før har kendt. Opdage, at der er noget nyt, man er god til.

At lægge lag på lag af finish – pudre sit ansigt med illusioner – blive uigenkendelig. Blive væk. Blive ny. At stræbe efter at blive nogen. Blive som en anden. At holde gode miner til slet spil. At gå til maskebal – og tabe masken.

At opleve den anonymes frihed – og farlighed. Møde de indre dæmoner – og blive forskrækket. At lægge krop til masken, mærke masken i sin krop, danse med masken, blive maskens undersåt. Stoppe musikken, bryde fortryllelsen, træde ud af troldetøjet. En stor erfaring rigere. Bruge denne erfaring til at navigere klogt igennem livet.

At spille en rolle. I en familie. Spille en rolle på teatret, i en film. At udfylde vores rolle og hjælpe til der hvor vi kan.  Lære nyt – og blive bedre til noget.

At spille en stor rolle – i verden. Bare ved at være til – og være sig selv.

Udgivet den

Sidste Arbejdsår – Dag 38 – Lydbillede

Lydbillede

Lyden er tredimensionel – nej mangedimensionel! Billedet er todimensionelt. Lyden giver rum til vore egne forestillinger, vi sætter billeder på, når vi hører noget i radioen, eller lytter musik. Videoen, TV-programmet, filmen rummer både billede og lyd.

At se. Vi kan se og se – og alligevel ikke se, ikke se det egentlige. At se på en flade, det kan sløve os – og vore egne tanker kan løbe af med os. Vi kan se forbi noget – og det er ret praktisk, hvis vi skal køre bil. Vi må ikke se på det, vi skal udenom, for så kan vi styre lige ind i det.

Det er lidt som det, Baard Owe sagde til Todo-træning: At vi må ikke tænke på skuldrene, hvis vi vil slappe af i dem, for så tilfører vi dem energi, og de vil spænde. Nej, vi skal se for os, at de slapper af! – Han sagde også: For at opnå, hvad vi vil, skal vi ikke ville det.

Alle disse paradokser, selvmodsigelser, er jo sjove, fordi de tilsyneladende strider mod hinanden. Men det de gør, er at gå et spadestik dybere og vise os den underliggende sammenhæng i alting!

Lyden kan blive hængende længe, den går ind i kroppen – den forplanter sig – den er ren vibration. Når vi skal spille musik, lægger vi mærke til rummets egenskaber. Der kan være en god rumklang, der bærer musikken afsted. Musikken skaber et lydbillede.

Når vi forener vore rum, får vi en afspejling af vore samlede ressourcer og hensigter i den ydre verden.