Udgivet den

Sidste Arbejdsår – Dag 55 – Dybder

Dybder

At se ind bag facaden. At lodde dybden – dykke ned og søge.

Der findes en halvædelsten, som hedder Ulexit. Læg den oven på et dokument, og se: Teksten er at læse på stenens overflade!

Vi kan være på dybt vand, og vi kan være på grundt vand. Vi kan træde vande, og vi kan gå på vandet. Vi kan synke dybt – som at stjæle fra de fattige – og vi kan rejse os igen og blive bedre mennesker. Helt dérnede i dybet kan vi se et glimt, der med et sæt forandrer vores liv.

Det er i den dybeste afgrund og på den højeste tinde, at vi udvider vores liv.

Vi har en skat at finde.

Udgivet den

Sidste Arbejdsår – Dag 52 – Hjertesag

Hjertesag

Det er kulturen, der giver os vinger og sender os ud på togter i fjerne riger, hvorfra vi vender hjem strålende af inspiration, snurrende af kreativitet og spillende af nye indsigter.

Det er kulturen, der flyder i vore samfunds floder med dybder, som vi ikke bemærker til daglig, men som forener os i sorg, savn og samhørighed, når  der pludselig synes at være vagtskifte, og nogle af vore store stemmer forlader vores rige næsten samtidig.

Det kan ruske i de store samfundsstrukturer, banker kan skælve, skattesystemer kan smuldre, postgangen gå planken ud. Så indretter vi os og venter på, at krisen driver over, det vil løse sig, der findes nye veje. Det er en hjernesag.

Men når stemmerne forstummer – dem, der fik os til at le som børn, spille højt som teenagere og synge med som voksne – dem, der sang kroppen fuld af vibrationer – og dem, der åbnede ordenes sælsomme sammenhænge for os – dem, der talte vores hjertesager højt – når de forlader os, så rammer det os i Solar Plexus.

Så skal der meget mere kultur til for at sende os videre. Og vi vil selv synge med og fælde tårer og sige tak.

Det er en hjertesag.