Sidste Arbejdsår – Dag 2 – Tidløs

Tidløs

At flyve fri. Forsvinde ind i naturens levende nu. De første røde høstfarver i en trækrone – allerede!

At oprette en blog. – Det gik forbavsende godt med køb af domænenavn og webhotel og installation af programmet, hvori jeg styrer min blog. Der er dog mange begreber at fare vild i for novicer som mig, der ikke har prøvet det før.

Domænenavnet bestyres af én instans, webhotellet (serverplads) købes hos en anden instans, og programmet kommer fra en helt tredie instans, så vi ender med i alt fald 3 sæt loginoplysninger – med brugernavn og adgangskode.

På den måde kan vi endnu opleve at være jomfrueligt nye, skønt vi nærmer os pensionsalderen!

Er det os der går, og tiden der står stille? – Er tiden det store himmelrum – og planeterne med deres rotation om sig selv og deres kredsløb om hinanden – er det dem, der inddeler rummet i timer, minutter og sekunder, så at vi tror, at tiden går?

At række ud i rummet – og nå hinanden.

Min Blog: Sidste Arbejdsår

15. August 2019 er jeg 65½ år og står ved porten ind til mit otium. Min generation er den første, der har fået rykket pensionsalderen ½ år. Økonomisk set begynder den nye tilværelse i den efterfølgende måned.

Jeg glæder mig! Frem for at klippe målebånd faldt det mig ind, at jeg ville skrive dagbog i det år. Og så kom jeg på idéen, at den kunne blive til en blog. Jeg har aldrig skrevet en blog før. Jeg vil gerne lære at bestyre en blog. Den kan blive min træning i at arbejde direkte på nettet. En af mine planer er at oprette en hjemmeside – når jeg får tid og ro.

Det skal blive korte, enkle dagbogsnotater – indfald, tanker, minder, temaer, der dukker op i dagliglivet – tilsammen vil de fortælle en historie – et eksempel på, hvordan vi gennemlever transformationen fra arbejdsliv til fritidsliv. Måske kan der komme perspektiv på fra nogle af jer, som læser med.

En ting mere sneg sig ind i mit projekt. Jeg har lagt et dogme ind over min blog. Her i disse foranderlige tider, hvor faste strukturer og snævre rammer i vore offentlige systemer bliver udfordret af selveste livet, som ikke er nemt at sætte i bås, da kan vi blive frustreret, når vi støder ind i mure og slår i dyner og ikke kan trænge igennem. Når vi ikke får job, selvom vi søger to om ugen og bestandig ændrer vores CV og vores måde at få det sagt på i en ansøgning. Eller når dagpengene slipper op, og vi havner på kontanthjælp. Eller vi må skifte arbejdsplads af utallige årsager. Mit dogme går ud på, at det skal være muligt at fortælle med balance, uden beklagelse, at rette sig mod fremtiden, fokusere på det udbytte, vi kan få med os ud af en hvilken som helst situation. Ikke fornægte, at noget kan være hårdt, trist, sørgeligt – at stå ved det skete og samtidig komme videre.

Alt kan ske i det kommende år – og i mit kommende år. Det ser ud til, at jeg skal begynde et nyt arbejde snart, og der kan være håb om, at det varer nogle måneder. Det kan ikke undgå at fylde lidt i hverdagen og i arbejdslivet, at jeg har fået Diabetes og skal finde en rytme, der forener arbejdsliv, sovetider, måltider, blodsukkertjek og insulindosering. Regelmæssighed er ikke min stærkeste kompetence, måske kan det hjælpe mig på vej at passe denne blog – dagligt! Der kan opstå en forhindring, fx sygdom, men da vender jeg tilbage hurtigst muligt.

Denne blog vil vokse dag for dag – jeg begynder den daglige bulletin den 15. August 2018, og jeg vil slutte den 15. August 2019.

Jeg ønsker dig en dejlig sensommer. Gode tanker fra Kris!