Sidste Arbejdsår – Dag 63 – Grønt

Grønt

Det er endnu grønt derude. Bladene får flere og flere farvenuancer – de får huller og krøller – de folder sig sammen og får de særeste former – de får ligefrem ansigter.

Disen hænger tungt imellem himmelranden og husene og jorden. Lyset fra den næste by eksponeres ekstra meget i aften, i grunden et blåhvidt lys, men disen og skyerne giver tilskud af orange, fersken, mælkehvid, grøn-blå, og det bredes op over hustagene, så det bliver sandsynligt, at et rumskib skulle være landet, og vi lige er begyndt på en film af Spielberg.

Både dis og tåge skal sende os afsted med drømmeskibet, og kun langsomt vil morgenlyset fortrænge den fortættede luft såvel som drømmene. Skibet sejler videre rundt om jorden – og hvis vi er heldige, så kommer det tilbage i morgen aften.

I tågen er vi alle grå.

Sidste Arbejdsår – Dag 43 – Transformation

Transformation

Transformationen er over os! Plakatfuld ruller den henover os – fuldmånen! Op af den sorte muld skyder de – alskens svampevæsener! Ned blæser de – alle bladene i høstens regnbuefarver!

Selv går vi ind i efteråret, ind til læring, svar på nysgerrige spørgsmål, ny viden, opfyldelse af drømme, inspiration, hygge, små gys, lange traveture med kølige pust ned i lungerne, hvide striber af ånde i luften, mosekonebryg om anklerne, hjem til varm kakao. Samtidig er vi gået ind i vinterhalvåret, forude ligger hvide vidder, novemberjulesalg og sneboldkampe, tøvejr og vintergækker.

Og indeni gennemgår vi forvandlinger, vi går fra det ene sæt rammer til det næste – rammer for vores udfoldelse – vilkår for handlekraft – vilje til fremdrift, forbedring, forløsning.

Vi skal atter blive som nye.