Maskespil
At tage maske på – og blive en anden – side af sig selv. Udtrykke noget, man ikke vidste, man havde i sig. Egenskaber, der ikke før har været fremme. Blive overrasket. Positivt.
Pludselig melde sig til akvarel. Eller blive optaget i et kor. Hente skjulte talenter frem. Åbenbare små – eller store – kunstneriske årer. Eller pludselig klare en situation og få kræfter som en bjørn. Blive opfyldt af en ro og balance, man ikke før har kendt. Opdage, at der er noget nyt, man er god til.
At lægge lag på lag af finish – pudre sit ansigt med illusioner – blive uigenkendelig. Blive væk. Blive ny. At stræbe efter at blive nogen. Blive som en anden. At holde gode miner til slet spil. At gå til maskebal – og tabe masken.
At opleve den anonymes frihed – og farlighed. Møde de indre dæmoner – og blive forskrækket. At lægge krop til masken, mærke masken i sin krop, danse med masken, blive maskens undersåt. Stoppe musikken, bryde fortryllelsen, træde ud af troldetøjet. En stor erfaring rigere. Bruge denne erfaring til at navigere klogt igennem livet.
At spille en rolle. I en familie. Spille en rolle på teatret, i en film. At udfylde vores rolle og hjælpe til der hvor vi kan. Lære nyt – og blive bedre til noget.
At spille en stor rolle – i verden. Bare ved at være til – og være sig selv.