Ærefrygt
Jeg har læst bogen færdig – Gregg Braden: “Den Store Plan”.
Undervejs i bogen opsamler Braden kernen i den viden, han præsenterer, i form af 46 nøgler. Nøgle 43 lyder: “En voksende mængde videnskabelige beviser fører til denne uundgåelige konklusion: Voldelig konkurrence og krig er i direkte modstrid med vores dybeste instinkter, som søger samarbejde og omsorg.” (Side 251).
– Vi ødelægger det, vi ikke tillægger værdi, og vi kan ikke tillægge det værdi, som vi ikke kender. Denne bemærkning kommer fra miljøforkæmperen og forfatteren Rachel Carson. Braden fortæller, at det er sagt i forbindelse med tragedier, hvor menneskeliv er gået tabt gennem misbrug af stoffer eller ved vold og hadforbrydelser. (Side 258).
Når det, vi værdsætter højest i livet, lykkes – når vi føler, at vi og vore kære er i sikkerhed – så “giver vi vores mest sande natur lov til at skinne igennem i alt, hvad vi gør”, siger Braden. Han citerer digteren Carl Sandburg: “En dag vil de erklære krig, men ingen kommer”. (Side 250).
Jeg har selv sagt dette på en mere grum måde: “Krig ophører, når der ikke er flere, der har brug for at opleve dens rædsler”.
Braden citerer Albert Schweitzer, modtager af Nobels Fredspris i 1952:
“Kun gennem ærefrygt for livet kan vi etablere et spirituelt og menneskeligt forhold til mennesker og alle levende skabninger omkring os.” (Side 263).
Vi er undervejs i en umådelig udvikling – videnskabelig, teknologisk – og menneskelig i allerdybeste forstand. Ofte sker det samfundsmæssige ryk i forbindelse med de videnskabelige stormskridt, der efterlader os i et vacuum af kaos, indtil vi finder nye måder at være til på. Vi skal forsøge at rumme den nye viden og indpasse den i vores liv hver især, og det må ske i det tempo, vi kan klare det.
Samtidig står virkeligheden i brand ét sted på jorden og bliver oversvømmet et andet sted på jorden, og et tredie sted munder en stor international konference ud i, at man alligevel ikke kan blive enige om en fælles klimapolitik for vores truede klode. Også det presser os til nye, hurtige og enorme erkendelser. Det er en stor mundfuld for et enkelt lille menneske, der gerne vil være følsom og empatisk og miljøbevidst og handle fornuftigt og hensigtsmæssigt.
Det er derfor, jeg spiller bold med parallelle virkeligheder og multiverser – jeg trækker det ind i min dagligdag og leger med ordene, det kommer med i nye udtryk, det kommer ind i en lille stille poetisk strøm af og til – det er så stort og umuligt for et lille menneske at fatte, at vi må gøre som børnene – lege med det!
Det, der forestår, er – ganske beskedent – menneskets kvantespring – fra dyr til menneske!
Vi skal præstere at gå fra frygt til ærefrygt!