Måned: august 2019

Samhørighed

Ting, der har været, steder, der forandrer sig, tider, der sætter sig spor i sjælen, venner, der bor et sted i dit hjerte, tanker, der er tænkt og stemninger, der ruller videre – som en gigantisk tåge, der slører det, vi oplever som virkeligheden. En vilje, der stopper tiden, standser lyset, et erindringslys over sindet, et fokus, en lyskegle, en spejling mellem flere tider, samlet i et enkelt nu – det øjeblik, hvor tiden dvæler, livet foldes ud og den virkelige virkelighed træder frem.

Altid er samhørigheden mellem sjæle.

Skovspurve

Regnruder og bygevejr. Imellem bygerne er de der med lynets hast, pludseligt, fuldtalligt. Den mindste bevægelse, og husjj – en spurveskare – lyden af 30 sæt skovspurvevinger, der sætter af samtidig – som lyden af et dueslag!

Gråspurven siger Pip! Men skovspurven skræpper og knebrer, hvisler og pjusser. De er ret underholdende, ikke mindst, når de endnu nye børn, teenagere, sidder på kanten af taget og vil fodres.

Vandreturen i går sidder stadig i kroppen. Lyset, græsset og skovbunden og gruset om bare fødder i sandaler, lugtene fra grøfter og vandkant, bevægelsen af græsserne, får, der strækker hals op fra marken, heste, der løber efter hinanden over engen, ænder og blishøns, måger og krager. Det hele skvulper rundt i sjælen og bidrager til en god nats søvn og kreative drømme.

Når de skramler med grydelågene déroppe i det himmelske køkken, så mærker man virkelig, at man er til. Lunt og godt indendørs…

Skovskole

Jeg er begyndt i skovskole – altså med bogen Træernes Hemmelige Liv. Nu er jeg jo blevet nysgerrig. Jeg må absolut kigge nærmere på stammerne, når Peter Wohlleben fortæller, at man faktisk kan kende træerne på de skæl, de kaster af stammen, når de fornyer deres hud – barken. Og jeg må følge rødderne, der strutter ud fra stammen og titter op fra jordbunden.

Skovbrynet er ikke det samme mere, jeg spotter den med det samme, hvis en stamme skiller sig ud. Og jeg tænker på, hvordan træerne taler sammen under jordskorpen. Hvordan de har det, hvordan de passer på hinanden – og konkurrerer om pladsen og lyset.

Det gjorde indtryk: De får rynker, når de bliver gamle, ligesom os mennesker. Rynkerne begynder nedefra. Og de nye træer vokser i flere årtier, før de begynder at slå rod.

Et stort mysterium – endnu ikke løst: Hvordan får træerne vand og næring nede fra undergrunden og helt op til kronen?

Åbent Landskab

Et landskab, der åbner sig for dine fødder og åbenbarer sine hemmeligheder, et landskab, der folder sig ud for dine øjne, skænker dig lidt af sin rigdom, og sender dig styrket afsted, omgivet af venlig skønhed og stemt i lyse forventninger til de næste skridt.

Sensommeren, der løfter sløret for den høst, der venter forude, endnu med gyldne overraskelser, dunlette pift midt i det grønne, lysblå længsler på stilk, flagrende fortællinger i støvdekorerede vinger, og solen – solen med sin strålekrans i mandshøje bundter.

Hvilken indgangsportal til et nyt rige, et nyt livsafsnit.

Udkast og Afkast

Så kom der da lidt regn i nattens løb.

Fordybelse i mine arkiver. Først et overblik, siden hyggelig og spændende læsning. Tænk at nå til dette punkt, hvor jeg – næsten – kan finde tingene og bruge tiden på at komme videre med projekterne. Det er næsten ikke til at fatte.

Der er også et pusterum til at sætte mig ind i ny teknik. At kaste lyd og billede fra mobiltelefonen op på en stor skærm. Hvis det er for stort og uoverskueligt, så kan man dele det i mindre portioner. Foreløbig kan ChromeCast enheden oplades!

Der er 10 dage tilbage…

Guld og grønne skove

En guldsmed kom forbi i dag, og det lykkedes mig at fange et glimt efter tre forsøg, hvor den satte af netop som jeg trykkede på knappen.

Træerne er ikke idealister, de er realistiske og praktiske. Når der er kamp om pladsen i solen og om adgangen til vand og næring, så er de konkurrenter, når det gælder overlevelsen i deres lokalsamfund, så er de kolleger. Ret menneskeligt… Og der er en balance at holde i begge tilfælde.

Vi skal værne om vores svageste led i kæden, for de er nøglen til livet for os alle.

Fri fra skole

Omsider kom der helt styr på pensionen – både den folkelige og den erhvervsoptjente. Med rigtig god hjælp fra et levende menneske hos Udbetaling Danmark, der kunne forklare reglerne.

Tusind tak til alle de folk, der sidder ved telefonerne og tager imod vores bekymrede spørgsmål, svarer os effektivt og beroliger os!

Det viste sig, at beløbet, jeg får fra ATP er lavere end jeg oplyste ved ansøgning om Folkepension, det skal ændres via borger.dk under pension – ændring af indkomst.

Varmeregnskab – jeg venter på opgørelse over forbrug. Det skal oplyses til Udbetaling Danmark for at tælle med i gennemsnit for de sidste 3 år. Er gennemsnittet højt nok, kan man få varmetillæg – er man et par, er det kun den ene person, der kan få varmetillæg.

Boligstøtten beregnes også af Udbetaling Danmark. Her skal man oplyse sin kommende indtægt som pensionist. Det er først efter den første måneds udbetaling, at man kan være helt sikker på tallene, og så skal man oplyse den samlede indtægt for resten af året. Det sker også via borger.dk under boligstøtte.

SÅ fik jeg fri fra skole! Det fejrede jeg ved at forsvinde ud i al naturen ved skumringstid, falde i snak undervejs og simre over en kop kaffe et sted.

Nu kigger jeg jo efter træerne i skovkanten – om nogle af dem er faldet for fristelsen til at stikke kronen frem og derved få en skæv vækst, som Peter Wohlleben skriver om i ”Træernes Hemmelige Liv”. Og sandelig jo, så er der et yngre træ, langt og slankt, der er trådt helt ud af rammen. Helt menneskeligt, ikke?

Aftenpassiar ved søbredden, mens farverne steg ned fra himlen og op fra havet og bølgede under ænderne, der lå på stribe med gumpen over vandskorpen og mindede mig om hajfinner.

Jeg blev næsten helt væk i mandshøje banker af mosekonebryg på vej hjem.

Fod på det hele

Når man har diabetes, er det meget vigtigt at holde øje med fødderne, for der viser det sig tydeligt, hvis der bliver problemer med kredsløbet. Det er en god idé at tage imod de 4 gange årligt, man kan få tilskud til fodpleje. Man får en lettere gang på jord, ja, jeg synes nærmest at jeg svæver derfra igen!

En fært, en stemning omkring mig, det er sensommer – og nærmest på klokkeslæt – 1. august.

Skrammen er under reparation, kroppens politi er godt hjulpet med den kur! Træt er jeg stadig og må lige have en eftermiddagslur. En ret stille aften og atter en lang nats søvn.